Menu
Beskrivelse

Produktinformation "Kay Bojesen Abe mini vintage grøn"

Kay Bojesens Abe har altid haft en farverig personlighed. Og miniversionen i bøgetræ i farven vintagegrøn er hentet fra et originalt tapet fra arkiverne, som Kay Bojesen designede til børneværelset i slutningen af 1940’erne. Den grønne farve har en herlig retro-vibe, der passer perfekt til den designklassiker, som Aben er. Nuancen står smukt til bøgetræets kølige udtryk og er med til at fremhæve skønheden i det FSC®-certificerede bøgetræ, der træder frem på hænder og fødder, ansigt og mave og giver den farvede miniabe et ungdommeligt og charmerende præg. I legen med farver ser man Abens linjer på en helt ny måde, og enkeltdelenes originale og geniale designkvaliteter fremhæves i kontrasten mellem træ og bemaling. Miniaben måler ca. 10 cm i højden og findes også i vintageblå, vintagerød og vintagegul – alle originale farver fra arkiverne der bringer endnu mere smil til de smilende linjer, der kendetegner Kay Bojesens design. Alle fire aber komplimenterer hinanden smukt og vil skabe smil og stil med deres farverige personligheder, uanset hvor de flytter ind.

Brand: Kay Bojesen
Størrelse: Højde 9,50 cm Bredde 10 cm Dybde 3,50 cm
Materiale: FSC bøgetræ (Naturmateriale, afvigelser og variationer kan forekomme)
Om brandet

Kay Bojesen

Kay Bojesen Sølvsmed og designer Kay Bojesen kunne noget helt særligt. Han kunne give træ liv, og han blev verdensberømt for at skabe trædyr med sjæl, humor og glimt i øjet. Kay Bojesen har med mere end 2000 stykker kunsthåndværk på samvittigheden hørt til blandt 1900-tallets mest produktive danske kunsthåndværkere. Han er mest kendt for sine legende livsglade aber, livgardister og andre trædyr, men hans store produktion omfatter også smykker, bestik, tekander og sølvpokaler. Kay Bojesen blev færdiguddannet som sølvsmed i 1910 efter han havde afsluttet sin læretid hos sølvsmeden Georg Jensen. Som en af de første indenfor dansk kunsthåndværk lod han sig begejstre af funktionalismen, og han var blandt initiativtagerne til ”Den Permanente” – en forretning og et udstillingsvindue, der gennem årtier repræsenterede det bedste indenfor dansk og skandinavisk design.